lørdag den 14. september 2013

Juice "rester"

Som tidligere nævnt (i dette indlæg), er vi blevet ret vilde med juice her i familien og prøver så vidt muligt at presse en juice ind hver eller hveranden dag. 

Dem som har prøvet det, ved at der er en masse "rester" tilbage i den dersens juice maskine og det gjorde en gammel kollega mig opmærksom på, at jeg da selvfølgelig skulle putte i boller, genial ide!!!
Du får de lækreste svampede og sunde boller ud af det!!




Opskriften på bollerne er lidt på slump (er dårlig til at bruge opskrifter når det gælder boller og brød)

25 g gær
lunken vand
A38 eller andet sur mælks produkt
salt
honning
juice "rester"
Havregryn
hvedemel

Gærene ud røres i vandet og de andre ting tilsættes, og dejen æltes så den bliver smidig. Hæver en times tid et lunt sted derefter formes nogle dejlige sunde boller. Hæver på pladen ca. 15 min. 
Bages ved 200 grader i ca. 25 min.

Super gode til morgen eller madpakke boller..... da jeg stod og formede bollerne på plade spurgte Ida " mor hvad laver du??? Er det kød boller du former???" okay de var meget lyserøde, da der var en del rørbede "rester" i, men men men de var ikke lyserøde da de kom ud af ovnen:0)





God bage lyst og dejlig weekend derude, er så glad for jer som læser med og ligger en kommentar i ny og næ, TAK!!!!




søndag den 8. september 2013

Brudebuket med brudebuket på.....

Som nævnt LIGE HER har lørdag været en meget travl dag i butikken, der var virkelig mange bryllupper i går, da datoen sagde 7-9-13, og lovede jer billeder af alle anstrengelserne. 

Vi endte med at have otte stykker, så det krævede godt samarbejde med kollegaerne for at nå dem alle...... det er jo et håndværk for sig selv, og skal bare være helt perfekt til sådan en stor dag. Men vi klarede det og var ret stolte af hinanden, fedt fedt, fedt!!!























Rigtig dejlig søndag aften derude!!!





torsdag den 5. september 2013

køkken.....hvad skal man vælge??

Da vi overtog vores hus, for 4½ år siden, var vores største bekymring KØKKENET, alt hvad vi var trætte af ved køkkenet i lejligheden i Århus, havde dette køkken...... åbne hylder, rustikke vægge, ingen skuffer (ganske få i hvert fald), gardin for under køkkenvasken (meget meget upraktisk), ingen gulv varme..... ja det er et "gør det selv" køkken fra dengang der var noget der hed room service og alt skulle bygges op i gasbeton.

Vi var begge enige om, at det helt sikkert var det første som skulle have en ordentlig omgang når vi flyttede ind, men men men.... (I kender det sikkert), der var lige nogle andre projekter, som først skulle klares.

Da vi først flyttede ind fungerede køkkenet jo fint og det var det udendøres, som blev prioteret først, hvilket også har gjort rigtig meget for huset og som jeg ikke ville have været foruden.....meeeen nu er vi altså kommet til projekt køkken og jeg drømmer, lader mig inspirere og ser frem til en forvandling (ja for det bliver det, kan ikke gøre andet med det gamle lort vi har, ups undskyld mit sprog!!! ).  

Lidt inspirations billeder med varme, hygge og gode løsninger, måske det er sådan noget vi skal have..... det er godt nok svært at vælge og mange rigtige beslutninger skal træffes, det er jo husets hjerte, som vi bruger mange timer i!!



LÅNT HER


LÅNT HER


LÅNT HER



LÅNT HER


Jeg lover jer, der nok skal komme billeder af vores køkken senere, bliver vel nød til at vise jer nogle af det gamle, så I kan se hvor meget der sker (selvom jeg ikke er meget for det!!!). 

Rigtig god aften til alle jer derude!!!




tirsdag den 3. september 2013

Mig dag:0)

Glæder mig til denne dag, hvor der skal snakkes køkken ideer, med køkken mand....... og veninde hygges med skøn gammel blomster kollega, bliver så godt.

De dage hvor der er tid (uden børn der afbryder og lige skal have hjælp til et eller andet) og hvor jeg giver mig tid til veninde snak, betyder bare så meget og giver utrolig meget energi. Dejligt lige at få vent verdens situationen, få snakket blomster, unger, ferie, mænd, hverdag osv!!






Kan kun blive en helt fantastisk dag, dejlig dag til jer derude!!!


7-9-13

Ja den dato har de fleste nok bemærket eller kommer til....... Jeg/vi i butikken er i hvert fald helt sikker på hvad vi skal fredag og lørdag...... lave brude buketter til den helt store guldmedalje. 
Sikke mange bryllupper der er på lørdag, det er jo helt vildt og derfor er vi også så heldig, at have 6 brudebuketter (indtil videre, mænd har det jo med at være i sidste øjeblik, så måske der kommer en eller to mere!!) til denne særlige dato 7-9-13!!!

Der skal selvfølgelig nok komme billeder af herlighederne senere.... der må siges, at være romantik i luften!!



LÅNT HER




Rigtig dejlig aften derude!!!

mandag den 2. september 2013

High on life

Ja det var overskriften da jeg i sidste uge var til fordrags ved Mads Bo og Chris MacDonald. 
Jeg var så heldig, at mine kollegaer havde givet mig en billet i fødselsdags gave....... og det var lige det energi booost jeg havde brug for.




Mads Bo er Viborgs juice konge nr. 1, og han kunne fortælle om alle de sunde ting frisk presset juice gør ved kroppen, på en meget sjov og humoristisk måde. Jeg havde sådan en trang til at gå hjem og lave juice i lange baner (så hans mission var helt sikkert lykkedes), i pausen blev der nydt smagsprøve af lækkert juice......mums.

Efter pausen var det Chris MacDonalds tur til at give os danskere en opsang, pyyyhh et sjovt, men også meget eftertænksomt fordrag. Hvor der blev lagt vægt på, at tænke sig om i hverdagen og de valg man træffer. han kom med mange gode råd og eksempler....har samlet lidt af dem som gjorde mest indtryk på mig.

Eksempel 1: Når du står over for noget du har lyst til i hverdagen (som måske ikke er godt for dig), så spørg dig selv, " jeg har godt nok lyst til det her........ men jeg har behov for noget andet"....... Kunne tage udgangs punkt i mig:0)..... jeg har lyst til at spise den her bolle nu, men jeg har mere behov for et æble.... bare et eksempel!!!

Eksempel 2: Han talte om udviklingen af samfundet/levemåden de sidste 10 år (jeg tænkte straks, som mange andre.... ja ja hvad kan være sket de sidste 10 år), men som han sagde I-pad, I-phone, I-pod... alt starter med I, hvad blev der lige af VI, det løb mig koldt ned af ryggen da han gik i dybten med emnet, virkelig ting til eftertanke, både i forhold til børn, mand og vores familie.

Eksempel 3: Han snakkede også meget om et samfund/verden som bekymrede ham, at det unormale er blevet normalt, i kraft af samfundet hurtige udvikling og vores hurtige omstilling.





Der var rigtig mange ting at reflektere over og er gået helt juice amok..... lidt billeder af skønne frisk presset juice som hele familien har nydt her i huset, efter et inspirerende fordrag!! 
Hvis du har lyst til at opleve de to skønne herre så KIG HER, det kan varmt anbefales.






 Det er altså også en god måde at få vitaminer i ungerne, nu et koldt efterår og vinter står for døren., med snot næser og influenza.
Vores unger er nu gode til at spise grønt, meeeen der kan skjules mange sunde sager i sådan en juice, som  de ellers ikke ville have spist, såsom spidskål, ingefær, brocoli stok (som Mads Bo informerede om, indeholder lige så mange c-vitaminer som et helt net appelsiner) og meget mere.


Rigtig god aften derude!!!
Masser af frisk presset vitaminer til jer derude..... 
smil Louise!!!


Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...