onsdag den 31. juli 2013

Ribs #1- Marmelade

Vi har rigtig mange ribs i år, tror ikke vi har haft så mange før, i de 3 år vi har haft dem i haven!! Vi har både røde og hvide ribs, mange kender ikke hvide ribs, men de er faktisk lidt søder end de røde og min favorit.
Det er så skønt og ungerne elsker, at haps dem, når de leger i haven......men men men de kan ikke nå at spise dem alle og har lavet en lille udfordring for mig selv.

Jeg skal finde på forskellige måder at anvende dem, så der kommer løbende (forhåbentlig) inspiration opskrifter med ribs!!

Den første opskrift jeg vil dele er:

Ribsmarmelade med mandler og vanilje
Til ca. 6 glas

100 g mandler
2 kg ribs, røde + hvide
1-2 dl vand
1 vanilje stang
1 kg syltesukker

Mandler hakkes og brunes på en pande og derefter afkøles. Ribs og vand koges i ca 10 min sammen med den halverede vaniljestang. Vanilje stangen tages op og sukkeret røres i og kog kraftig i ca 2 min. tag gryden af og skum godt. Rør mandlerne i og kom marmeladen i skolede varme glas og afkøles.

Syntes mandler og vanilje giver marmeladen noget struktur og sødme, som er god til rustik brød eller til kager.






Det var først ribs opskrift, flere vil følge trop!!

Dejlig aften til alle!!





2 kommentarer:

  1. Uhm, det ser så lækkert ud, spændt på hvad du finder på med alle de dejlige bær

    SvarSlet
  2. Hej Pia.
    Er også selv lidt spændt på hvad jeg finder på, og marmeladen er virkelig god:0)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...